HELDIGVIS har København både pianister og problembørn, pietister og punkere. Danmarks hovedstad rummer stadig en kulturel mangfoldighed, der minder om andre storbyer rundt omkring i verden. Uanset om man er til vegansk ’straight edge’-musik eller antifascistisk skapunk, kan man derfor ikke komme uden om, at der findes en subkulturel ungdomsbevægelse i Ungdomshuset på Jagtvej, der stadig er med til at præge bybilledet. Og på samme måde som maratonløbere og sambaorkestre med jævne mellemrum fylder gader og stræder med både larm og politiafspærringer, må borgerne i København lære at leve med, at brugerne af Ungdomshuset i ny og næ vælter rundt i nabolaget med en guldøl eller to.

Udefra betragtet kan det umiddelbart virke, som om miljøet i og omkring Ungdomshuset lever i en tidslomme. Men det er det dybest set ikke op til omverdenen at gøre sig til dommer over. Så længe folk bruger Ungdomshuset aktivt, har det en klar eksistensberettigelse – på linje med alle mulige og umulige andre subkulturelle samlingssteder.