VI GØR GERNE lidt grin med kolonihaver. Hvor finder man ellers så mange fine, små velholdte huse med tætklippede græsplæner og nysselige blomsterbede? Hvor kunne Olsen-banden ellers være sikker på at finde en ordentlig flagstang med et rødt-hvidt flag? Det er os selv, vi griner ad – det er danskhedens forkærlighed for nærhed og dog hækkenes adskillelse, af socialt kammerateri og dog personlig ejendomsret. ’Min’ have og ’din’ have. Men det er ’vores’ haveforening, og landsretten har netop bestemt, at kolonihaver modsat det meste af anden fast ejendom ikke sælges i henhold til markedskræfterne, men i overensstemmelse med den gode tradition for, at haveforeningerne skal sikre og administrere en lav prisfastsættelse. Og det er jo meget godt, så sandt som det sikrer traditionen for, at hvermand skal have råd til en kolonihave. Men det er også en smule naivt, al den stund det er en illusion at tro, at de populære kolonihaver ikke – ligesom andelslejligheder – handles med betydelige sorte penge under bordet. HVAD SKAL vi så gøre ved dét? Man kan selvfølgelig gå rettens vej og forfølge både sælgere og købere, som forsøger at omgå reglerne og derved bidrager til at presse priserne op. Men man kunne vel strengt taget også vælge på én gang at hylde haveforeningernes vidunderlige bidrag til dansk kultur og lytte til markedskræfterne. EFTERSPØRGSLEN hverken kan eller bør holdes i ave, for hvad er dog smukkere end tanken om, at vi alle skal have adgang til hus og have – og flagstang – hvis det er drømmen? Derimod kan det ikke kræve helt ekstraordinær politisk tæft at gøre noget ved udbuddet. Det halve land ligger jo stadig åbent med ubrugte industrigrunde, EU-finansierede brakmarker og såvel unyttiggjorte stykker landzone som kommunale jorder. Så tag dog at udstykke noget mere land til kolonihaver. Hvem har sagt, at overklassen, der har scoret fede sommerhuse på sine friværdier, skal være ene om gode grunde med mere end en håndfuld meter til jernbaner og motorveje? Lad os se tusinder af nye små jordlodder blomstre, lad os se nye små haver og fritidshuse poppe op. Det vil tilgodese en sund efterspørgsel på pragtfulde grønne fristeder. Og så skal prisen nok kunne holdes i ave, uden at haveforeningerne behøver domstole til at lægge bånd på markedskræfterne.