I aften spiser EU’s ledere middag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved det uformelle topmøde i Lahti i Finland, hvor store problemer kan efterlade en sur smag af bordets glæder. Oprindelig var topmødet primært tænkt som et møde om energisamarbejde, men Putins nylige besøg i Berlin viste, at forbundskansler Angela Merkel er sværere at bestikke med løfter om særbehandling i Moskva end hendes forgænger Gerhard Schröder. Mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja må tages op, da det har tvunget EU til at bekymre sig mere om demokrati og ytringsfrihed i Putins rige. Ruslands masseudvisning og hetz imod georgiere i kølvandet på spionkrisen presser sig også på. EU har indtrængende opfordret Moskva til at standse hetzen imod indvandrere, men Putin er i takt med sin magtfuldkommenhed holdt op med at lytte til kritik. Som præsidentvalget i Rusland rykker nærmere, styrkes de antidemokratiske tendenser, og Kreml skærper kontrollen med det sociale og politiske liv, herunder valgprocessen. Kremls propaganda tordner løs om en fjendtlig omverden, der udnytter oppositionen til at skade Rusland. DEN LIBERALE gruppe i EU-parlamentet skriver i et åbent brev til Putin, at hans opposition »langsomt, men sikkert ødelægges, og folk, som er parat til at finansiere den, som (tidligere oliemagnat) Mikhail Khodorkovskij, er bragt til tavshed i fængsel«. EU har ofte tidligere kritiseret krænkelser af menneskerettigheder i Rusland, herunder Tjetjenien. Men på topmøde efter topmøde er kritikken reduceret til ritualer, som Putin har kunnet ignorere. Men det er slut, hvis man skal tro EU-kommissionens præsident, Jose Manuel Barroso, der forud for mødet sagde: »Vi må tage alle problemer op«. Han nævnte undermineringen af ytringsfriheden med mord og andre midler som det vigtigste og sagde: »Vi må gøre det med en fælles stemme«. Putin har tidligere dygtigt udnyttet fraværet af en fælles stemme, fordi energisamarbejde har udkonkurreret menneskerettigheder. Men den brutalisering af Rusland, som politiske mord internationalt ses som et af mange udtryk for, har tilsyneladende ændret tonen i EU. Vi kan kun håbe, at EU’s kritik af Rusland er gået fra den rituelle fase til en fase med konsekvenser. Og at Putin for alvor får det at føle ved middagsbordet i aften, for alle europæeres, men især russernes skyld.