DR og TV 2 ejes af staten. Det gør, at regeringen må påtage sig et særligt ansvar. Enhver tendens til misbrug af den statslige dominans er et alvorligt faresignal, som ikke mindst en borgerlig-liberal regering burde være yderst opmærksom på. DR’s fravalg af Lisbeth Knudsen som nyheds- og mediedirektør er i det lys en meget dårlig nyhed, der bekræfter, at regeringen på medieområdet efterhånden tager meget afslappet på den fundamentale norm om, at der ingen politisk indblanding må finde sted. Hvorfor nu det? Er Lisbeth Knudsens afgang ikke bare udtryk for den nye generaldirektørs saglige skøn? Gid det var så vel. Det er usædvanligt at kunne foretage så klar en bedømmelse af et personvalg udefra. Men enhver, der kender til Lisbeth Knudsens karriere og indsats, vil vide, at hun er en af de i særklasse mest professionelle mediechefer i Danmark. Og de, der i stedet har fået pladserne i DR’s direktion? Rutinerede folk, men ingen af dem er i nærheden af at have Lisbeth Knudsens dokumenterede ledelseserfaring og store journalistiske pondus. OG HVAD har regeringen så med det at gøre? Jo, Lisbeth Knudsen er i en periode blevet udskreget som socialdemokrat og gjort ansvarlig for påståede »røde udskejelser« i DR. Men sandheden er, at Lisbeth Knudsen har været både erhvervsredaktør og politisk redaktør på Berlingske Tidende, før hun blev chef for Aktuelt. Og nok så afgørende: Der er aldrig nogen, der har taget hende i at opføre sig andet end afbalanceret og professionelt i de mange konflikter, der følger med et topjob i DR. Til gengæld er det velkendt, at der i og omkring regeringen er mange, der har ønsket hendes hoved på et fad. Hvis den nye generaldirektør i den situation ville have nogen til at tro på, at Lisbeth Knudsen ikke er ofret for de herskende politiske vinde, kunne han i det mindste have sørget for, at hendes faglige kvalifikationer bare i et eller andet omfang var repræsenteret i den nye direktion. I stedet må man undre sig over, at hendes afgang ikke opvejes af nogen form for talenttilførsel. I mangel af en bedre forklaring er der føjet endnu et kapitel til regeringens berlusconificering af det danske medielandskab. Først fyres topcheferne i både TV 2 og DR. Så bliver regeringspartiets politiske ordfører radiodirektør. Og nu dette. Man skal være blind og døv for ikke at kunne få øje på en tendens, der for længst burde have fået alle alarmklokker til at ringe.