Staten har udstedt garanti for, at patienter med livstruende kræftsygdomme kan komme i strålebehandling højst fire uger fra henvisning. Det er vedtaget af Folketinget og nedfældet i en lovtekst. Men staten lever ikke op til sin garanti, slet ikke. Forfærdende mange kommer alt for sent i behandling og dør på ventelisten. På trods af at det nu er mere end fem år siden, at garantien blev udstedt og underskrevet af daværende sundhedsminister Arne Rolighed (S). At den nuværende sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), ikke fører sit embede på en måde, så staten lever op til sin garanti, er naturligvis en alvorlig sag. Og ikke kun, fordi der er kræftpatienter, som betaler med livet. NÅR STATEN udsteder garantier, skal de honoreres. Og det uanset om vi taler om præmieobligationer, offentlige anlæg, pensionsordninger eller kronekursen. Hvad staten lover, skal staten holde. Hvis et statsligt løfte, en statsgaranti, devalueres til at være en hensigtserklæring eller et forfængeligt håb, skrider noget fundamentalt i vores samfundsmodel. Derfor skal enhver politiker eller minister være forsigtig med at udstede garantier – men når de er udstedt, ja vedtaget ved lov, så skal de holdes. De senere dages spil sorteper om, hvem der har mest ansvar for den fatale upålidelighed, er uværdigt både for Folketing, regering og minister. Og det så meget desto mere, som den manglende opfyldelse af behandlingsgarantien skyldes forsømmelighed centralt, altså hos Sundhedsstyrelsen og dens ministerium. For den nødvendige behandlingskapacitet findes i udlandet, men patienterne henvises ikke. Der er ikke nogen central koordinering af patienter og behandlingskapacitet i ud- og indland. Ingen central sikring af garantien. AT NETOP denne behandlingsgaranti daterer sig til tiden umiddelbart før VK-regeringen er naturligvis ingen som helst grund til at tage den mindre alvorligt. Den er lov. Men hertil kommer, at ordet ’behandlingsgaranti’ jo hører til den nuværende regerings kæreste. Under de to valgkampe, der har bragt ministeriet Fogh Rasmussen til magten, har det føget med tilbud om garantier for behandling af alle mulige sygdomme og løfter om kortere ventelister. Hvad er løfterne værd? Venstre ved vi ikke rigtig, hvor vi har. Men staten skal man vide, hvor man har.