Tre af de embedsmænd, der sidder med det tunge ansvar at udvise mennesker fra Danmark, har ladet sig interviewe i dagens avis. Deres umisforståelige budskab er, at den måde, politikerne har valgt at formulere, fortolke og præcisere loven på, afskærer forvaltningen fra at vise menneskelige hensyn og give humanitær opholdstilladelse i større omfang. Det duer altså ikke, når Allan Niebuhr, den konservative formand for Indfødsretsudvalget, efterlyser en mildere forvaltning i de svære enkeltsager. Embedsmændene er bundet på hænder og fødder. Men selv om Allan Niebuhrs kritik havde forkert adresse, afspejler den en stigende folkelig frustration over, at den danske stat er blevet så brutal, som tilfældet er. Lov er lov, og lov skal holdes. Men kan lovens ukrænkelighed forsvare, at børn i årevis hensygner i asylcentre? Kan den begrunde, at familier splittes ad? At syge mennesker sendes af sted til en ukendt skæbne? At irakere skal sendes tilbage til det helvede, Danmark selv har et medansvar for? Selv om flere medier har truffet den beslutning, at enkeltsagerne ikke skal frem, så kommer de det alligevel. Og de fleste bryder sig ikke om, hvad de ser. Allan Niebuhr og Henriette Kjær bekræfter i dagens avis, at hele den konservative folketingsgruppe står bag ønsket om en mere human praksis. DER ER ikke nogen udsigt til en generel liberalisering, hvor de urimeligheder, der rammer alle slags danskere, som 24-års reglen eller tilknytningskravet, revideres. Hvad det angår, skal der et valg til, og en helt ny forståelse for, hvordan et åbent samfund kan indrette sig i den moderne verden. Det, der her og nu burde være et ganske lille håb om er, at de folkevalgte vælger at slække lidt på den kolde og principfaste retorik, de har spærret deres medmenneskelighed inde i. Det drejer sig ikke om at slå grænser op eller modtage tusinder af flygtninge eller indvandrere. Det drejer sig om, hvorvidt nogle ganske få herboende, der er endt i tragiske og urimelige situationer, skal have en chance. Kort sagt, om der er nok mennesker på Christiansborg, der har mod og vilje til at give begrebet humanitær opholdstilladelse en betydning, der svarer til ordenes indhold.