Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt omfavnes fra alle sider. Velfærdsdebatten gav det første rygstød. Nu tør VK-regeringen heller ikke udfordre i værdidebatten. Modsat skræmmekampagnen under sidste valg advarer justitsminister Lene Espersen (K) om, at en stemme på Socialdemokraterne vil være en stemme på Det Radikale Venstre – og dermed kun indirekte på en løsagtig politik. Sidste gang var det omvendt: Dengang var en stemme på Jelved – ifølge regeringspartierne – en stemme på Lykketoft. I mellemtiden har Socialdemokraterne lagt sig så tæt op ad regeringen, at end ikke Lene Espersen frygter en regering ledet alene af Helle Thorning-Schmidt. Samtidig har SF-formand Villy Søvndal meldt sig i heppekoret. Nu accepterer folkesocialisterne både skattestop og 24-års regel – mod et ydmygt ønske om bedre forhold for asylansøgere og en skattekommission. Dermed står pragmatismens tidligere ukronede dronning Marianne Jelved (R) i stigende grad isoleret. I hvert fald på Christiansborg. Stemningen blandt vælgerne tyder imidlertid på, at den nationalkonservative strammerpolitik ikke har samme opbakning som tidligere. Målinger viser, at vælgerflertallet ikke længere så entydigt støtter den stadig strammere værdipolitik. Bortset fra de radikale og Enhedslisten er alle partier dog enige om at fastholde et asocialt og antiliberalt system, hvor mange tjener flere penge på mursten end på arbejde, og hvor voksne statsborgere nægtes at gifte sig med dem, de elsker. Stramningerne blev lanceret som modreaktion på en politik, vælgerflertallet øjensynligt opfattede som lidt for løsagtig i forhold til skatter og indvandring. Men nu kan det konstateres, at Fogh-regeringens politik er ved at være lige så meget ude af trit med brede vælgerønsker, som Nyrup-regeringen i sin tid var. Mens 87 procent af medlemmerne i Folketinget støtter skatte- og udlændingepolitikken, viser målinger, at godt halvdelen af vælgerne synes, at stramningerne er gået for vidt. Det holdningsskift, der er ved at ske, kan skyldes, at vælgerflertallet i 2001 kun ønskede en justering – ikke et brud med den danske tradition for human udlændingepolitik og fornuftig skattepolitik. Mange vælgere er utvivlsomt tilfredse med både skatte- og indvandrerstop, men den massive folkelige opbakning til den herskende borgfred er heldigvis ved at smuldre.