Finland langer i sin afskedssalut som EU-formandsland ud efter Rusland og dets nære allierede Hviderusland, som kaldes »et ar i Europas ansigt«. Det er ellers ikke meget, EU interesser sig for Hviderusland, selv om dets leder, Aleksandr Lukasjenko, omtales som ’den sidste diktator i Europa’. Politiken offentliggør i dag en appel til verden om at presse Lukasjenko til at løslade den meget syge politiske fange Aleksandr Kosulin. Hans eneste ’forbrydelse’ er, at han stillede op til præsidentvalget i marts imod Lukasjenko. Appellen gælder dog ikke kun Kosulin, men omfatter også andre hviderussiske dissidenter, som systematisk undertrykkes af Lukasjenkos styre. EU har indført sanktioner som indrejseforbud for hviderussere, der er ansvarlige for likvidering af systemkritikere. Men EU-landene handler flittigt med landet, der bl.a. videresælger russisk gas og olie. Hviderusland er derfor mere integreret i europæisk økonomi end i russisk. Derfor bør EU lægge pres på Lukasjenko med handelssanktioner ligesom dem, Canada indførte i forgårs, for at presse ham til at respektere menneskerettighederne. Hviderusland presses dog mere af Ruslands gasmonopol, Gasprom, som truer med at skrue ned for gassen fra 1. januar, hvis Lukasjenko ikke accepterer en voldsom prisstigning. Det kan ligne afbrydelsen af gasforsyningen til Ukraine i begyndelsen af det nye år. Men forskellen er, at dette ikke vil ramme EU-landene, da der ledes meget mindre gas vestover via Hviderusland. Polen vil dog blive ramt, hvilket vil øge bekymringen over afhængigheden af de russiske forsyninger. Moskva satser formentlig på, at Lukasjenko ikke har andet valg end at give sig. Og skal nogen generes i EU, tager Moskva lettere på, at det bliver Polen, end hvis det blev f.eks. Tyskland. Den russiske præsident, Vladimir Putin, har store interesser i Hviderusland som en forpost til Vesten, men han er samtidig dødtræt af sin hviderussiske kollega. EU og USA satser på, at Putin gør det af med Lukasjenko. Rusland har de fornødne magtmidler, men bekymrer sig til gengæld ikke for Hvideruslands civilsamfund. I stedet for at vente på, at Putin gør arbejdet for sig, og fortsat isolere regimet, hvilket har skadet den brede befolkning, bør EU intensivere arbejdet for at komme landets civilsamfund til undsætning.