Spørgsmålet er klart: Er der fattige i Danmark? Svaret er til gengæld så gustent og uklart, som tænkes kan. I gårsdagens avis sagde Venstres socialordfører: »Der findes mennesker i Danmark, der tjener meget mindre end gennemsnittet«. Javel, ja ... Ord er taknemmelige, når det gælder omskrivninger af en ubehagelig kendsgerning. Meget bedre bliver det ikke, når man læser svaret fra Det Radikale Venstres socialordfører på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal have en fattigdomsgrænse: »Fattigdom er meget mere kompliceret end bare et beløb – det handler også om social arv, uddannelse og kulturelle kompetencer ...«. Ja ... og?, som det hedder i tidens sprogtone. Hvad kan Maria, Lisbeth og Camilla med fire børn bruge de svar til? Ikke noget som helst. Som beskrevet i de seneste dages aviser har de et rådighedsbeløb mellem 500 og 2.500 kr. Om måneden. Til mad, tøj, skoleudflugter, licens og alt andet på husholdningsbudgettet. For dem er fattigdom helt konkret og rå dagligdag. Det er pastaskruer fra Netto. Det er aflagt tøj. Og det er først og fremmest ting, der ikke er råd til: shampoo, julegaver og en tur fra København til Helsingør. Mindre end gennemsnittet? Kompliceret? Vel er det ej. Det er helt enkelt fattigdom i et samfund i rivende vækst. En grænse for fattigdom vil ikke løse alle problemer. Brugt forkert kan den blive mindste fællesnævner, som kan være udgangspunkt for al socialpolitik. Desuden skal tidsperspektivet med. Det glemmes ofte, når folk afviser, at der findes fattigdom i Danmark, at mennesker kan overleve på de lave ydelser, hvis de suger på labben i kort tid. Men skal de – som mange gør – leve af de offentlige ydelser år ud og år ind, fører det til resignation og udstødelse fra samfundet. Når der bør være en grænse for fattigdom i Danmark, er det, fordi regeringens politik rettet mod samfundets allersvageste overskrider alle grænser for anstændighed. Starthjælp, kontanthjælpsloft og introduktionsydelse er eufemismer for statsautoriseret forarmelse. De tjener til at sløre billedet af, hvor lavt man lader mennesker synke. Man sulter ikke i Danmark. Men der findes fattige mennesker. Og i et rigt samfund må der være en grænse for fattigdom.