Leder afltm

Farvel til blokpolitik

Lyt til artiklen

Med Mimi Jakobsens indmeldelse hos Socialdemokraterne er en ring sluttet: Rent holdningsmæssigt er det gamle arbejderparti tilbage, hvor det var, før Erhard Jakobsen brød ud og stiftede Centrum-Demokraterne i 1973. Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen er Socialdemokraterne atter lønmodtagernes interesseparti. Socialdemokraterne er blevet centrumdemokrater. Samtidig har de radikale indtaget mere og mere kompromisløse holdninger i værdidebatten. På forunderlig vis er det lykkedes for de to partier at bytte plads i det politiske landskab: Socialdemokraterne placerer sig på midten, mens de radikale har flyttet sig til venstre – i hvert fald målt på den såkaldt værdipolitiske akse, der handler om alt andet end fordelingspolitik. På den klassiske politiske akse er alt stadig ved det gamle: Socialdemokraterne forsøger sammen med SF at overbyde VK-regeringen på velfærden, mens Det Radikale Venstre flirter med de konservative, når de gælder skattereformer. UKLARHEDEN svækker umiddelbart oppositionen, som trods regeringens tiltagende problemer og skandaler hen over efteråret ikke har formået at vinde afgørende terræn. Men uklarheden er uundgåelig, når den politiske debat ikke længere kan isoleres til hverken værdi- eller fordelingspolitik. Moderne politik er ikke endimensional. VKO-blokken har således samme problem: De konservative og Dansk Folkeparti er lige så langt fra hinanden, som Socialdemokraterne og de radikale i dag kan siges at stå fra hinanden. Trods alt er det også lykkedes for oppositionen at vinde frem. Som den seneste meningsmåling fra Synovate Vilstrup viser i dagens avis, har oppositionen dog mestendels kapret vælgerne fra hinanden. I stedet for at skændes indbyrdes om de taktiske finesser bør oppositionen derfor satse målrettet på at appellere til regeringspartiernes vælgere ud fra hver sit udgangspunkt: Socialdemokraterne må appellere til nogle; de radikale til andre. Hvis DF skal fravristes indflydelse efter næste valg, kræver det, at oppositionen trækker titusindvis af vælgere hen over midten. Blot at kapre vælgere fra hinanden er ikke nok.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her