Ved årsskiftet udløber det danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd. Og hvad har vi så opnået i de to år, vi har siddet med ved måske verdens vigtigste bord? Ja, for det første er det ikke til at komme uden om, at dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden i høj grad har været præget af det tætte bånd til USA. Den alliance er en del af forklaringen på, at man fra begyndelsen satsede på det område, som er amerikanernes altoverskyggende interesse: terrorbekæmpelse. Siden 11. september er det lykkedes USA at gøre den globale sikkerhedspolitik til en ’krig mod terror’, hvad det så end skal betyde. Hvor slagkraftigt sloganet end var, viste virkeligheden uden for Washington sig dog som bekendt at være mere kompliceret. I Sikkerhedsrådet påtog Danmark sig loyalt formandskabet for Komitéen for Terrorbekæmpelse, hvor man hurtigt blev begravet i et frugtesløst forsøg på at blive enig om en definition på terrorisme. Imens blev vi kendt for Muhammedtegninger og som våbenbroder til USA i Irak. Hvis Danmark, i langt højere grad end det har været tilfældet, i stedet var gået til medlemskabet med udgangspunkt i de områder, hvor vi internationalt set er store, nemlig dér hvor moderne sikkerhedspolitik forbinder sig med fredsbevarelse og udviklingsbistand, så kunne man måske ikke blot have skabt konkrete resultater, men også have været med til at dreje den store dagsorden. At det er sandsynligt, kan man se af de små sejre, man nåede på netop det felt. Danmark kan tage en del af æren for etableringen af den nye Fredsopbygningskommission, der skal sikre en bedre indsats i efterkrigssituationer samt indførelsen af en mekanisme, der gør det muligt at blive slettet af FN’s terrorliste over personer med tilknytning til al-Qaeda. De tilspidsede situationer i Sudan, i Somalia og i Palæstina vidner om, at der netop nu er hårdt brug for en sikkerhedspolitik, der formår at fremstå som andet end slet skjulte stormagtsinteresser. Der er sjældent en direkte årsagssammenhæng mellem fattigdom og trusler mod verdensfreden. Men ofte kan små nordiske lande med tradition for konkrete resultater inden for fattigdomsbekæmpelse og fredsmægling være med til at skabe den tillid, der sikrer stabile løsninger. I Sikkerhedsrådet gjorde Danmark lidt mere end at holde stolen varm. Måtte andre gøre mere.