Nu kommer besøgstallene for landets museer i 2006. De er eksploderet. Overalt er publikum strømmet til, og på de store statslige museer ligner det en lille kulturrevolution. Statens Museum for Kunst har øget besøgstallet med 57 procent, Nationalmuseet har trukket en tredjedel flere til – på trods af, at Oldtiden er under ombygning og uden adgang. Den gratis entré har haft sin virkning, nøjagtig som man kunne drømme om, da den blev indført for et år siden: markant flere gæster og markant flere forskellige slags gæster. De nationale herligheder i kunst og kulturhistorie, som vi alle er medejere af, bliver nu også brugt og beskuet af langt bredere befolkningsgrupper end for blot et år siden. Og museumsbesøg er for mange blevet en hyppig, gratis og uhøjtidelig luksus – ikke den møjsommelige stroppetur med knæsmerter, som fuld udnyttelse af en høj entré tidligere lagde op til. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) og hans flertal har høstet en stor succes, og tillykke med det. Men også ikkestatslige og ikkegratis museer har haft et stort år. I Århus har ARoS med 373.000 betalende besøgende formået at overgå selv Den Gamle By, som immervæk med sine 362.000 gæster har haft gang i tælleapparaterne. ARoS’ kombination af racerbiler den ene gang og krævende ny kunst (Michael Kvium) den anden gang ligner en ekstrem udgave af ’saunaprincippets’ succesrige svingninger mellem koldt og varmt på Louisiana i Humlebæk – der fik 351.000 betalende besøgende i 2006. I absolutte tal havde Statens Museum for Kunst cirka 400.000 gæster sidste år. Det er en kæmpe stigning, men selvfølgelig sættes den i relief af, at ARoS og Louisiana – rene lilleputter i sammenligning med nationalgalleriet – kunne tiltrække næsten lige så mange og få dem til at betale for det. Tallenes tale er ikke den rene ros til Statens Museum, mens ledelsen på Louisiana må notere sig, at der nu er to andre kunstmuseer i landet, som har større publikum end Knud W. Jensens nyrestaurerede perle i Humlebæk. Men den samlede konklusion er klar nok: Danskerne går på museum som aldrig før. Det er der al grund til at glæde sig over, så meget desto mere som det store publikum også er kvalitetsbevidst og krævende. Deri ligger også en forpligtelse: til mere forskning på de store statslige museer. Og til kompromisløs kvalitet alle vegne.