I et evindeligt forsøg på at skræmme fremtidige asylansøgere væk fra Danmark har VKO-blokken endnu en gang sænket barren for en værdig udlændingepolitik. Med lovforslaget om at lade flygtninge leve på den umenneskeligt lave startydelse i principielt set resten af deres liv ofrer det regerende flertal tusindvis af herboende flygtninge som brikker i et abstrakt magtspil. Hovedformålet med den lave startydelse er jo ikke – som det officielt hævdes – at give flygtninge en negativ tilskyndelse til at søge arbejde, men derimod at afskrække andre fra at søge hertil. Og politikken virker desværre efter hensigten: Mens kun meget få starthjælpsmodtagere har fundet job, er antallet af ansøgere om asyl i Danmark faldet markant. VKO-blokken har haft held til at brændemærke Danmark som et land, hvor politisk forfulgte mennesker er persona non grata. Men ud fra enhver medmenneskelig etik, samt internationale konventioner, bør alle, der påviseligt forfølges personligt på grund af deres politiske, religiøse eller etniske tilhørsforhold, kunne finde helle i frie samfund – og her modtages som ligeværdige medborgere. Derfor er det helt uacceptabelt at give anerkendte flygtninge lavere socialsatser end andre. Som også de økonomiske vismænd anbefaler, bør startydelsen til flygtninge hverken forlænges eller reformeres – den skal afskaffes, hurtigst muligt. HVIS MAN har svært ved at få øje på de politiske forskelle på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er her én: Oppositionen arbejder i det mindste for, at startydelsen afskaffes for flygtninge. Forskellen er afgørende, da den handler om politikernes basale menneskesyn. Mens VKO-blokken fører en formalistisk symbolpolitik, fuldstændig afkoblet den konkrete hverdag for landets flygtninge, kærer oppositionen sig om de mange individer, der rent faktisk lever og bor her i landet. Modsat regeringens Tidehverv-inspirerede ansvarsforflygtigelse tager oppositionspartierne udgangspunkt i den verden, vi nu engang lever i: en verden, hvor tusindvis hvert år flygter over hals og hoved. Hvis politik i stigende grad handler om værdier, kan det ikke være ligegyldigt, hvordan ledende politikere behandler mennesker i nød. For forfulgte mennesker er VKO-blokkens verdensfjerne værdipolitik i hvert fald ikke meget værd.