Forbrugerminister Carina Christensen (K) har som en af sine første ministergerninger opgivet at indføre et ernæringsmærke ad frivillighedens vej i Danmark. Producenterne og detailhandelen vil ikke være med, og hun kan ikke tvinge dem, for det vil være at gå imod de gældende EU-regler. Derfor vil hun nu alliere sig med EU-kommissionen. Det er imponerende kræfter, ministeren lægger for dagen i denne sag. Idéen om en frivillig trafiklysmærkeordning på fødevarer: rødt for usundt, grønt for sundt og gult for midtimellem er ikke hendes idé, men en, hun har arvet fra en tidligere forbrugerminister Henriette Kjær, som først lancerede den i 2004. I mellemtiden er trafiklysmærkerne, inspireret af den gamle kostpyramide, blevet til mærker påtrykt ’spis mest’, ’spis mindre’ og ’spis mindst’, men tanken er den samme: Det skal være nemt for forbrugerne at se, hvad de har godt af, og hvad de bør lade ligge på hylden. At producenter og supermarkeder ikke synes om idéen, er ikke så overraskende, men derfor kunne det jo godt være rigtigt tænkt. Men er det faktisk det? Som den helt uvidenskabelige og tilfældige forbrugeranalyse i gårsdagens avis viste, så ved forbrugerne udmærket, hvilke varer der lyser rødt i kurven. Det behøver de ikke et mærke til at fortælle dem. At mærkning af fødevarer ikke er så ligetil, ses af supermarkedskundernes svar. En af dem tilstod straks, at han havde købt mayonnaise, ikke på trods af at det var usundt, men på direkte opfordring fra slankeforeningen De Danske Vægtkonsulenter! For folk, der tilhører risikogruppen for hjerte-kar-sygdomme er rødvin i moderate mængder ligefrem sundt. Placerer det rødvin i det røde, gule eller grønne felt? Og hvad med den rigtige sammensætning af kosten, som vel er vigtigere end det enkelte produkt? Intentionen om at komme den danske overvægt til livs fejler ikke noget, men ligesom man plejer at sige, at der ikke er genveje til at tabe sig, er en fødevaremærkning med tre kategorier måske lige forsimplet nok til at give mening. Hvis man fra politisk hold mener det alvorligt med folkesundheden, så indførte man differentieret moms på fødevarer, som med garanti ville få de økonomisk snusfornuftige danske forbrugere på grønnere tanker. Og supplerede med et enhedsmærke på samtlige fødevarer, der opfordrede til at indtage ’alting med måde’.