Den fejlslagne invasion af Irak har ikke kun udløst en håbløs voldsspiral blandt irakerne: Desværre blokerer fiaskoen også for tiltrængte, militære interventioner andre steder – ikke mindst i Darfurregionen i Sudan, hvor grove menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser på kanten af et egentligt folkemord har tvunget over 2,5 mio. mennesker på flugt. Fiaskoen i Irak misbruges på flere måder: Regimet i Khartoum henviser på udspekuleret vis til, at Sudan ikke må forvandles til »et nyt Irak«, og imens tøver vestlige regeringer i uhørt grad med at sætte magt bag de fordømmende ord. Frygten for en ny konfrontation med et islamistisk rædselsregime har fået særligt EU-landene og i mindre grad USA til at tøve langt ud over det menneskeligt forsvarlige. EU svigter dermed atter sine egne flotte idealer. Endnu en gang tegner det således til, at vestlige regeringer bevidst undlader at gribe ind over for systematiske menneskeretsforbrydelser, mens de foregår: Første gang var i det tidligere Jugoslavien, hvor de europæiske lande på skammeligste vis ventede alt for længe med at gribe ind. Næste gang var i Rwanda, hvor verdenssamfundet kunne have medvirket til at stoppe det værste folkemord i nyere tid. Og nu gentager historien sig på modbydeligste vis i Darfur. Senest i går var der forlydender om, at regeringstropper bombede tre landsbyer i Darfur. INDTIL NU har Kina, der har omfattende olieinteresser i Sudan, brugt sin vetomagt i FN’s Sikkerhedsråd til at forhindre enhver troværdig trussel mod regimet i Khartoum. Indtil videre har den sudanske regering derfor kunnet undgå udstationering af velbevæbnede tropper. I stedet forsøger blot 7.000 soldater fra Den Afrikanske Union – uden held – at kontrollere Darfur. Hvis USA og de allierede lande i ’koalitionen af de villige’ ikke for længst havde overtrukket deres diplomatiske kreditkort, ville alverdens demokratiske lande næppe acceptere hverken forbrydelserne i Darfur eller passiviteten i FN’s Sikkerhedsråd. Men Irakkrigen er desværre ved at trække blodige spor langt ud over landets grænser. Irakkrigen må dog ikke blive målestok for fremtidige indgreb over for diktaturer. At stå sammen om at stoppe den etniske udrensning i Darfur bør i stedet blive det humanitære projekt, der bringer EU og USA sammen i forsvaret for de universelle menneskerettigheder.