Tyskland gør ret i at prøveløslade Brigitte Mohnhaupt, morder og en af de tidligere ledere i den såkaldte Baader-Meinhof-bande, efter 24 år i fængsel. Ikke fordi hun fortjener sympati. Heller ikke fordi hendes forbrydelser – mord eller medvirken til mord på ni mennesker – er til at overse. Men fordi hun er så heldig at befinde sig i en retsstat – uanset at det netop var retsstaten, hun terroriserede. Forskellen på forbryderen Mohnhaupt og det tyske samfund har netop været retskaffenhed og demokratisk sindelag. Hun satsede i 1970’erne og begyndelsen af 80’erne på at nedbryde dette samfund. Det mislykkedes. Samfundet har til gengæld svaret med retmæssig anklage, dom og fængsel. Skønt Mohnhaupt ikke bliver benådet, har hendes forestående prøveløsladelse vakt protester fra pårørende til Baader-Meinhof-gruppens tidligere ofre. Men det tyske retsvæsen har vurderet, at hun i dag ikke længere udgør en fare for Tyskland. Sådan vurderer Tyskland andre kriminelle og således også Mohnhaupt. Hun fortjener ikke sympati, men en chance. HVIS HUN også formulerer en undskyldning og fortrydelse over for ofrenes familier – hvad hun hidtil har afvist – vil det ikke bringe ofrene tilbage, men dog vidne om, at hun måtte have lært af sin historie. Det er afgørende, at retssamfundet står fast – ikke kun på lov og ret, men også på sine værdier. Opgøret mellem demokrati og politisk terror er jo ikke forbi. I Italien menes politiet netop at have afværget et politisk attentat mod den tidligere regeringsleder Silvio Berlusconi. Politiet har anholdt 15 medlemmer af en gruppe med tilknytning til de såkaldte Røde Brigader – der i sin tid havde bånd til Baader-Meinhof-banden i Tyskland. VORES DANSKE parallel – Blekingegadebanden, som begik røverier og drab – har også udstået sin straf. Men gruppens medlemmer dækker stadig over den skyldige i drabet på en ung betjent. Og al den stund at et retssamfund ikke dømmer kollektivt, tager den feje bande stadig på sig at beskytte en morder. Det fortjener hverken sympati eller respekt, kun fortsat fordømmelse – uanset at retssamfundet måtte lade morderen gå. Men det bør lige præcis være forskellen på de politiske voldsmænd og det samfund, som de terroriserer.