Luften er tyk af mistanker på Københavns Rådhus i disse dage. På trods af næsten to ugers politiefterforskning er det stadig uklart, hvad der reelt er foregået i sagen om byggetilladelsen til 204 NCC-boliger i Københavns Sydhavn. Har der overhovedet været tale om forsøg på korruption? Og hvem er i så fald de korrupte? Én ting står dog klart: Lobbyisterne nøjes nu ikke længere med at påvirke politikerne i lobbyen. De har sat sig helt ind i salen. NCC-sagen har afdækket, at Venstres medlem af miljø- og teknikudvalget, Jesper Schou Hansen, har fungeret som lobbyist for bilindustrien, samtidig med at han har været Venstres trafikordfører. Via sit job i PR-virksomheden Waterfront har han været informationschef for den danske dækimportørforening, der tæller store dækproducenter som Bridgestone og Michelin, og ifølge Berlingske Tidende har han også arbejdet for bilkoncernerne Volvo og Daewoo. I juridisk forstand er der ikke noget at komme efter. Forvaltningsloven giver vide rammer for de folkevalgte. Som politiker har man ret til at pleje særinteresser. Det er først, når der er tale om helt konkrete interessesammenfald, at man bliver inhabil i juridisk forstand. Men et er jura. Noget andet er etik. Ser man sagen fra den anden side, er grænsen pudsigt nok overskredet. Ifølge Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder kan man ikke være lobbyist for industrien, når man samtidig sidder i det politiske udvalg, der skal behandle spørgsmål, som vedrører industrien. Det er simpelthen i strid med foreningens etiske retningslinjer. Når man, som Jesper Schou Hansen, optræder med flere kasketter, kan man ikke klandre omverdenen for at blive godt og grundigt rundtosset. Der er tale om en gråzone, hvor der kræves en næsten umenneskelig evne til at balancere i de forskellige roller. Og det taler i sig selv for en ekstra agtpågivenhed. Omvendt er det selve indbegrebet af et levende demokrati, at mange forskellige interesser er repræsenteret. Også særinteresserne. For at undgå mistanker om uvederhæftige forhold bør der derfor været meget mere åbenhed om politikernes forskellige roller. En registrering af politikernes job, økonomiske interesser og eventuelle kunder ville afmystificere en del.