Dansk Folkeparti formår ofte at sige ærligt, hvad andre partier vikler ind i tågede søforklaringer. Ligesom Dansk Folkeparti åbent har erkendt, at stramningerne af udlændingeloven ene og alene har handlet om at få færre muslimer til landet – og ikke som VK-regeringen ellers hævdede: at forhindre tvangsægteskaber – har partiet netop formået at oversætte Socialdemokratiets ’kvalitetsudspil’ til klartekst. Dansk Folkeparti støtter således Socialdemokraternes forslag om nationale minimumsstandarder i den offentlige sektor, fordi landets 98 kommuner derved får indskrænket deres selvstyre. Modsat Socialdemokraterne siger Dansk Folkeparti klart, at de nationale minimumsstandarder først og fremmest skal bruges til at kontrollere kommunerne. En ny laveste fællesnævner skal kort sagt gøre det muligt for politikerne at overvåge kommunerne inde fra Christiansborg: »Det kommunale selvstyre i gammeldags forstand er borte«, lyder dødsdommen fra partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der i dag indleder en landsturne sammen med formand Kjærsgaard rundt til plejehjem, væresteder og andre offentlige institutioner. Valgkampen er dermed i gang. Regeringen har foreløbig lagt afstand til ideen om minimumsstandarder, men har samtidig ikke sagt noget så konkret om den forestående ’kvalitetsreform’, at man i dag kan udelukke, at et flertal i Folketinget bliver enigt om en ny laveste fællesnævner. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har heller ikke fortalt, præcis hvordan de nye minimumsstandarder skal se ud. Når debatten er så luftig, skyldes det, at konkret velfærdsservice tegner til at blive et af de varmeste emner i valgkampen frem mod næste folketingsvalg, der formentlig vil blive afholdt om halvandet år. Ingen partier tør på denne side af valget melde konkret ud, ej heller indgå forpligtende aftaler. Heldigvis. For så er der da i det mindste en mulighed for, at der til den tid opstår en reel debat. Hvis den konkrete velfærd i hverdagen skal styrkes, kræver det dog, at de nye storkommuner får frihed til at udvikle endnu bedre tilbud, som andre i landet kan inspireres af. Så må vælgerne dernæst holde de lokale politikere ansvarlige – og engagere sig i løbende forbedringer, hvor de er påkrævet. Selv om kontrol kan være godt, er tillid bedre, når det gælder videreudviklingen af velfærdssamfundet.