Hvis det lykkes palæstinenserne i Gaza og det israelsk besatte Vestbredden at enes om en national samlingsregering, giver det ingen mening – for Israel, EU eller USA – at afvise forhandlinger med denne regering. En samlingsregering vil repræsentere et klart flertal i Gaza og på Vestbredden. Det betyder ikke, at regeringen per automatik kan gøre krav på hverken sympati eller det modsatte. Men det betyder, at den må tages alvorligt som legitim repræsentant for palæstinenserne. ISRAEL har ligesom den såkaldte Mellemøstkvartet – USA, EU, FN og Rusland – krævet, at den palæstinensiske regering anerkender staten Israel, afviser terror og accepterer de aftaler, som tidligere palæstinensiske regeringer har indgået med Israel. Det vil rigtignok være naturlige krav for at komme videre i den såkaldte fredsproces – for hvad er der at tale om, hvis man ikke anerkender hinanden, ikke vil afskrive terror og ikke vil anerkende tidligere aftaler? På den anden side: Hele udviklingen er skruet tilbage, det palæstinensiske samfund har været ude over randen af borgerkrig, og den sociale krise i de palæstinensiske områder er afgrundsdyb. Derfor er det afgørende at skabe ny økonomisk udvikling i Gaza og på Vestbredden, at retablere palæstinensernes tillid til deres myndigheder og at give palæstinenserne troen på, at en udstrakt hånd fra dem i fredsspørgsmålet vil blive mødt af en tilsvarende udstrakt israelsk hånd. Det vil derfor være oplagt, at EU og kvartetten tilbyder en palæstinensisk samlingsregering at genoptage økonomisk støtte til selvstyret, hvis den tilbyder våbenhvile med Israel og vedstår tidligere palæstinensiske aftaler med israelerne. USA og EU bør samtidig insistere på, at Israel ikke tilbageholder opkrævede palæstinensiske afgifter, og på, at nye bosættelsesaktiviteter i besatte områder indstilles. PALÆSTINENSERNE har med deres indbyrdes gadekrig så rigeligt skudt sig selv i foden. Hvis Israels regering ikke indser, at det er i dens interesse at komme på talefod med palæstinenserne, beder den tilsvarende om en ny intifada, et nyt oprør. De to stridende parter bør af det internationale samfund presses til at genoptage forhandlinger om fred. En forudsætning for, at det kan lykkes, vil være, at omverdenen hjælper med at genskabe en troværdig palæstinensisk regering.