De sidste skal blive de første. De morgentrætte er ikke længere hægtet af samfundsudviklingen. Tværtimod. Efter sommerferien lanceres en ny hf-uddannelse i København, hvor de studerende først møder kl. 12.30. Den nye uddannelse er målrettet til alle B-mennesker, der har svært ved at komme op om morgenen – men som til gengæld arbejder fint senere på dagen. Nyskabelsen er ikke kun god for de morgentrætte, men også for samfundet som helhed. Kun ganske få mennesker er i dag nødt til at stå op med solen for at kunne passe deres arbejde. Under fem procent af befolkningen arbejder i landbruget. Derfor er der ikke længere nogen god grund til, at alt og alle i Danmark møder nogenlunde samtidig; tidligt om morgenen. Størstedelen af befolkningen har job, der principielt set kan tilrettelægges mere fleksibelt. Alle kan og skal naturligvis ikke møde, når det passer dem selv. Men der er ingen naturlov, der tilsiger, at alle skolebørn skal møde kl. 8. For nogle er det fint, for andre er det spild af tid. Undersøgelser har således påvist, at indlæringen først topper senere på dagen. Hvis man oprettede flere skoleklasser med forbillede i den nye hf-uddannelse, ville mange få mere ud af dagen. Ikke mindst de unge, hvis forældre i forvejen arbejder i en anden døgnrytme end landets stadig færre malkepiger. SOM ET LEVN fra tiden før industrialiseringen, dengang Danmark endnu var et land, hvor indbyggerne gik i kirke om søndagen, er en stor del af samfundslivet stadig organiseret fra kl. 8 til kl. 16, fem dage om ugen. Ikke mindst lukkeloven gør sit til at holde illusionen i live. Men reelt er Danmark – i hvert fald i de større byer – ved at blive et samfund, hvor stadig flere lever med døgnrytme; et samfund, der ikke trækker skodderne ned ved fyraftenstid. For stadig flere slutter dagen nemlig ikke, når TV-avisen begynder. Lanceringen af den nye hf-uddannelse kan ses som et skridt i retning af et samfund, hvor butikker, kulturtilbud, forlystelser og uddannelsesinstitutioner holder åbent, når folk er friske i hovedet og har tid til at gøre, hvad de nu end har lyst til. Selv om det ikke kan være kulturnat hver nat, behøver alle vigtige ting i livet ikke foregå i kontortid. Uanset lukkelov, gamle vaner og søndagsromantik kan ingen længere forhindre, at samfundet langsomt bevæger sig i retning af mere fleksible åbningstider. Derfor vil der heldigvis være lidt mindre grund til at være rigtig morgensur fremover. B-mennesket har tiden for sig.