Der er ikke ret mange danskere, der kan forstå, hvorfor 600 irakere, der har levet på asylcentre her i landet i fem, syv eller ti år, ofte med danskfødte børn, og som ikke vil tilbage til det irakiske helvede, ikke kan få lov til at forsørge sig selv, mens de venter på, at deres fremtid afklares. Fordi myndighedernes brutalitet er uforståelig også for Venstres eget bagland, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i går, at de pågældende måske kan få en uddannelse, mens de venter. Tilsyneladende forventer han til gengæld, at de lover at rejse hjem, så snart Danmark har fået overtalt – eller bestukket – de irakiske myndigheder til at tage imod dem. Statsministerens tilbud er problematisk. Hvorfor må irakerne ikke arbejde, når de både kan og vil, og arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft? Hvorfor tror han, at de pågældende vil lægge deres skæbne i hænderne på en irakisk regering, der notorisk er ude af stand til at sikre sine borgeres fysiske sikkerhed? ARGUMENTERNE FOR, at den menneskeligt set utålelige situation skal fortsætte, er tyndere end nogensinde: Det hævdes, at enhver lempelse vil udløse en ukontrollabel flygtningestrøm. Argumentet er falsk, hvilket fremgår allerede af regeringens eget konstante pral med, hvor effektivt stramme regler har lukket grænserne i de senere år. Danmarks problem er ikke ulovlig indvandring – og reglerne for, hvornår man får opholdstilladelse, ændres naturligvis ikke af, hvordan vi behandler mennesker, der har været her i årevis, og som befinder sig i en helt ekstraordinær situation. Det siges også, at politikerne ikke kan underkende flygtningenævnets afvisning af de pågældende. Det er det rene sludder. Ikke nok med at nævnet træffer sine afgørelser efter regler, som politikerne hele tiden laver om. Det har aldrig taget stilling til den situation, de afviste og deres irakiske hjemland nu befinder sig i. Og det kan slet ikke tage stilling til, under hvilke vilkår de afviste skal leve og ikke leve. Der er kun en eneste grund til, at elendigheden fortsætter, og at regeringen flytter sig så uendelig lidt. Grunden er Dansk Folkeparti og dets helt igennem principfaste umenneskelighed. Hvad ministre, der affinder sig med det vilkår, selv er, er flere og flere danskere vist ved at få øjnene op for. ts