Gårsdagens avis rummede to gode nyheder: For det første et visionært forslag fra Socialdemokraterne og for det andet en undervisningsminister med åbent sind. Ingen af delene er vi forvænte med i den uddannelsespolitiske diskussion. Det socialdemokratiske forslag går ud på, at der skal indføres 12 års skolegang til alle. Rigtigt gennemført er det forslag et bud på at afhjælpe velfærdssamfundets største problem: at næsten hver femte unge menneske aldrig kommer længere end til folkeskolen. Netop den gruppe falder bagud i uddannelseskapløbet, og mange af dem bliver det, som i folkemunde kynisk, men præcist kaldes ’tabere’.
Skiftende regeringer har gentaget hensigtserklæringen om at få flere gennem en ungdomsuddannelse. Det har blot ikke virket. 12 års skolegang vil bringe Danmark på linje med andre europæiske lande og forbedre mulighederne for, at alle får en ungdomsuddannelse. Skal Forslaget virke, vil det kræve reformer af ungdomsuddannelserne. Samtidig må skolegang opfattes i en bredere betydning. For undervisningsminister Bertel Haarder har helt ret, når han i sin imødekommende kommentar til Socialdemokraternes forslag siger, at skoletrætte elever ikke har glæde af mere skole. For den gruppe, som de mange år på skolebænken kun har givet træsmag i bagdelen og utallige nederlag, skal der findes nye veje, der kombinerer uddannelse med praktisk erfaring. Det kunne være et par år som arbejdsdreng, der kunne føre videre til en læreplads. Det afgørende i forslaget ligger i ordet undervisnings pligt. Den pligt skal gå begge veje. Samme opmærksomhed, som i dag rettes mod dem, der dropper ud af folkeskolen, skal rettes mod frafaldne på ungdomsuddannelserne. Det er ikke tilfældet i dag, hvor vi taber for mange i netop den aldersgruppe i hashtåger på kollegieværelserne. Skal forslaget blive andet og mere end blot endnu en perspektivløs hensigtserklæring om ’Uddannelse til alle’, skal det knyttes sammen med bedre ungdomsuddannelser. Det er i sig selv en kæmpe udfordring. Med forslaget og Bertel Haarders åbenhed er der håb for de unge, som vi svigter i dag. Hvis der altså kan skabes politisk flertal for det.
