Leder afritzau

Spam

Lyt til artiklen

SPAM ER OPRINDELIGT navnet på et lyserødt amerikansk dåsemadsprodukt bestående af sammenpressede kødstumper, blottet for næring og æstetisk værdi. I dag er det også betegnelsen for de millionvis af reklamemail, som hver dag er en pestilens for internetbrugere. Og akkurat som tilfældet er med det sammenpressede kød, er disse mail uden nytteværdi. Tværtimod har mængden af spam-mail det seneste halve år antaget et omfang, som nu er direkte skadeligt for internettet, og som påfører samfundet store omkostninger. De tusindvis af danskere, der bruger amerikanske e-mail-tjenester a la Hotmail og Yahoo, mærker tydeligt problemet. De bombarderes dagligt med snesevis af tilbud om penisforlængelse, potenspiller og billig porno. Allerede nu bliver 70 procent af alle mail, der løber igennem computerne hos USA's største internetudbyder, America Online, betegnet som spam. Det svarer cirka til, at hver bruger får 10 reklamemail hver dag. OMKISTNINGERNE og irritationerne er enorme. For det første er de mange millioner daglige mail en stor belastning for verdens it-systemer. De optager simpelthen plads. Dernæst tvinges virksomhederne til at anvende unødige ressourcer på anskaffelsen af spam-filtre, og endelig skal brugerne spilde tid på at skaffe sig af med de mange mail. Der er behov for at få bremset udviklingen nu. Og i den sammenhæng er det prisværdigt, at EU-landene nu er blevet enige om fælles regler, der binder alle landene. Til gengæld er det sørgeligt og proportionsløst, at SF og andre kritikere af det nye direktiv udelukkende fokuserer på lempelsen af de interne danske regler og ikke anerkender, at det er til gavn for de danske forbrugere, at alle EU-lande nu indfører reglerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her