En af verdens mest eftersøgte mænd er stadig på fri fod. Og det er USA’s skyld, at de bosniske serberes tidligere politiske leder Radovan Karadzic ikke er pågrebet, sagde den amerikanske historiker Charles Ingrao i går til DR Nyheder. Ifølge en kilde i USA’s udenrigsministerium gav den daværende amerikanske fredsmægler, Richard Holbrooke, Karadzic frit lejde. Det underbygger mange års formodninger, for det har altid været en gåde, at det aldrig har været muligt at pågribe ham i den relativt lille Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien, hvor han ifølge lokale har opholdt sig det meste af tiden. Med Karadzic på fri fod er Republika Srpska holdt i international isolation. Ifølge meningsmålinger ønsker et flertal i republikken, at Karadzic bringes for domstolen i Haag, og mange unge indbyggere har tilbudt at hjælpe NATO med at fange ham som vej ud af isolationen. At Karadzic har holdt sit folk som gidsler, er kun et af problemerne. Sagen handler også om, hvorvidt der i visse situationer kan samarbejdes med anklagede for krigsforbrydelser og folkedrab. Det var der imidlertid ingen som helst grund til, da Holbrooke i 1996 efter alt at dømme gav Karadzic løfte om, at han kunne gå fri. DEN TIDLIGERE talskvinde for domstolen i Haag Florence Hartmann skriver i en ny bog, at Rusland i 1997 blokerede for anholdelse af Karadzic, og at USA og Storbritannien overtalte Frankrig til ikke at insistere på, at den bosniske serber blev pågrebet. På det tidspunkt skal Holbrooke imidlertid allerede have sørget for, at det ikke skete. Og uanset hvor mange der har haft fingrene i fedtefadet, var det et frontalt angreb på al anstændighed og moral, især i forhold til de efterladte efter bl.a. massakren i Srebrenica, som Karadzic var hovedansvarlig for. Det var også et angreb på Haag-domstolens troværdighed som instrument for forsoning, selv om den ingen lod og del har haft i studehandlen. Tværtimod har chefanklager Carla Del Ponte gentagne gange påpeget, at de internationale styrker i Bosnien har ladet hånt om domstolens oplysninger om Karadzic’ færden. Det er altid med moral og retfærdighed som ofre, når USA eller andre ser en fordel i at holde hånden over krigsforbrydere. Når det gælder Karadzic, gav det ingen fordele, kun flere vanskeligheder for forsoningsprocessen.