SOM EN NY variant af den politiske selskabsleg 'at lukke dampen ud af debatten' har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) valgt i dag at lancere regeringens over 300 forslag, før Globaliseringsrådet selv får mulighed for at offentliggøre sine anbefalinger i begyndelsen af næste uge - stik modsat det bizarre forløb i december, hvor Anders Fogh valgte at skyde Velfærdskommissionens samlede rapport ned få timer efter offentliggørelsen. Resultatet er dog det samme: Før debatten overhovedet er kommet i gang, har regeringen valgt at forlade sig på sin egen mavefornemmelse. I lige netop Globaliseringsrådets tilfælde kan kortslutningen imidlertid vise sig at være godt det samme. Trods det internationalt klingende navn er Globaliseringsrådet nemlig sammensat af lutter danske mænd og kvinder, og i modsætning til Velfærdskommissionen domineret af gråsprængte repræsentanter fra Danmarks mange veletablerede lobby- og interesseorganisationer. I virkeligheden er Globaliseringsrådet således et lokalråd bestående af 'the old boys network'. Desværre har VK-regeringen ikke haft mod til at hive internationale eksperter ind i selve rådet og har derfor heller ikke fået et uhildet og udefrakommende blik på de enorme udfordringer, som det danske samfund står over for i en stadig mere sammenvævet verden. Ganske vist har der været nogle få internationale eksperter på gæstevisit til møderne, men slet ikke i et omfang, der berettiger navnet Globaliseringsråd. MANGE AF de forslag, der allerede har set dagens lys - ikke mindst på uddannelses- og universitetsområdet - virker umiddelbart tiltrængte og fornuftige. Alligevel må det konstateres, at VK-regeringen endnu ikke har formået at fremlægge en tilstrækkeligt overbevisende og systematisk dokumentation for idéerne. Globaliseringsrådets hemmelige debatter kan og bør derfor ikke danne grundlag for større reformer af hverken folkeskolen, universiteterne eller arbejdsmarkedet. I stedet for at handle reformtiltag af med lobby- og interesseorganisationerne, er der således brug for, at der snarest muligt nedsættes en folkeskolekommission og en ny universitetskommission, hvoraf mindst halvdelen af medlemmerne skal være udlændinge. Uddannelsessystemet er for vigtigt og dyrebart til at blive overladt til danske lobbyister alene.