Da Tony Blair i midten af 1990’erne omdannede sit parti Labour til ’New Labour’, skete det ikke uden omtanke. Velkendte ord kan pludselig få en helt ny betydning, hvis man tilføjer et ord hér, et ord dér. I den forløbne uge blev vi så præsenteret for ideen om, at København nu vil til at uddanne ’superlærere’. Og hvem vil da sige nej til sådan nogle? Det var Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S), der satte forslaget på plakaten. En femårig uddannelse, der med Københavns Universitets mellemkomst skal sigte på et højere uddannelsesniveau, bl.a. ved at styrke arbejdet med tosprogede børn og naturfag. NU ER DET ikke første gang, at der kommer friske ideer til forbedring af læreruddannelsen. Hertillands har vi faktisk gjort det til en nationalsport at lave en ny læreruddannelse, lige så snart den første generation er blevet udklækket. Og selv om der fortsat er et par år til, at vi kan nyde frugterne af den seneste reform, vælter det ind med forslag til nye uddannelseskonstruktioner. Det er således ikke mere end fem måneder siden, at Aarhus Universitet meldte sig på banen som en kommende, kærlig aftager af nye lærerstuderende. Kort efter kom også Københavns Universitet med et udspil – og det er så det udspil, der i torsdags blev til en pressehistorie med Ritt som iscenesætter. Sceneridt eller ej. Det er uhyre vigtigt at få sat spot på udviklingen af læreruddannelsen. Lærerne betyder nemlig ifølge sagkundskaben uendeligt meget mere for elevernes indlæring end alle mulige andre tiltag. Mens de såkaldte skolefaktorer kun kan rykke ved marginalerne, kan lærerfaktoren faktisk flytte fundamentet. Derfor er et markant fokus på lærernes uddannelse bydende nødvendigt. Ikke alle mente, at københavnerforslaget var en lækkerbisken. Seminarierne uden for København var især bange for A- og B-uddannelser. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) var dog anderledes åben. Heldigvis. For selv om det ikke skal være et mål i sig selv, at hver kommune skal have sin egen læreruddannelse, må den overordnede målsætning være at styrke læreruddannelsen. Og mon ikke der er større chance for, at det lykkes, hvis man lader nogle løbe foran med de gode ideer, lader sig inspirere af hinanden og samarbejder på tværs af seminarier og universiteter? pap