AFVIKLINGEN af unionen mellem Montenegro og Serbien begyndte i går, efter at montenegrinernes flertal søndag stemte for landets selvstændighed. I dag træder unionens præsident, Svetozar Marovic, der er montenegriner, tilbage for at fremskynde processen. Der er stadig sten på vejen, da unionstilhængere i Montenegro ikke vil anerkende resultatet, men kræver omgørelse af afstemningen flere steder, hvor de hævder, at der blev svindlet. Først på lørdag kommer den formelle, men med EU's godkendelse af resultatet hersker dog ingen tvivl om, at en ny stat i Europa er i støbeskeen. Og selvstændighedshungrende montenegrinere har fået den første gevinst med tilkendegivelser fra EU om, at separate forhandlinger med Montenegro om en associerings- og stabiliseringsaftale kan gå videre nu, mens Serbien stadig må vente, til den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic er udleveret til Haag. IFØLGE SERBISKE nationalister vil selvstændighed for Montenegro destabilisere situationen i hele regionen. Men i virkelighedens verden vil det snarere bidrage til Balkans stabilisering. Politik i Montenegro har i mange år handlet om forholdet til Serbien. Mens Slobodan Milosevic var jugoslavisk præsident, delte montenegrinske politikere sig i tilhængere og modstandere af Milosevic. Siden har de politiske slagsmål primært handlet om fordele og ulemper ved den fortsatte union. Nu er den store udfordring for Montenegros ledere at få en fungerende stat på fode. De kan ikke længere give Serbien skylden for problemer som fattigdom og international isolation. Den store vinder er umiddelbart ministerpræsident Milo Djukanovic, men hans symbolrolle som frontfigur i kampen for selvstændighed er nu udspillet. Op til parlamentsvalget senere på året vil anklager imod ham for korruption givet komme i fokus, så sejren for hans selvstændighedsprojekt kan bane vej for hans politiske fald - til gavn for montenegrinerne. Og selv om Serbiens ministerpræsident, Vojislav Kostunica, vægrer sig ved at anerkende tabet af Montenegro, er det givet godt for Serbien. Det tvinger nu serbiske politikere til at koncentrere sig om Serbiens helt egen udvikling - til gavn for serberne.