0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Retsstaten

Tilliden må genoprettes

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke en eneste jurist, politiker eller anden deltager i den aktuelle diskussion om udvisning af udenlandske statsborgere uden retsprøvelse, der har plæderet for at den danske antiterrorlovgivning skal lempes.

Der er heller ingen, der har talt for, at udenlandske statsborgere ikke skal kunne udvises, hvis de har begået alvorlige forbrydelser i Danmark. Det, de har fremført, er, at retsstatens helt grundlæggende princip må overholdes, så mennesker, der bor og har familie her i landet, ikke kan udvises uden begrundelse og uden dom.

Folketingets flertal har imidlertid afskaffet det princip. Efter at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i gårsdagens avis ærligt, modigt og meget forsigtigt sagde, at det var problematisk, at mistænkte udlændinge ikke kan få deres sag prøvet ved en domstol, har vicestatsminister Bendt Bendtsen (K), de to regeringspartiers ordførere, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afvist, at der er et problem. »Det er vidtgående, men nødvendigt«, sagde Bendtsen i går om den administrative udvisningsprocedure. Socialdemokraterne opfordrede statsministeren til at sætte integrationsministeren på plads. Heller ikke i denne sag udfylder Socialdemokraterne rollen som opposition.

Det er vigtigt at slå fast, at diskussionen ikke handler om manglende forståelse for, at PET i sager om landets sikkerhed ikke kan fremlægge beviser i fuld offentlighed. Den handler heller ikke om at nære tillid eller mistillid til PET’s arbejde eller til integrations- og justitsministerens dømmekraft. Uanset hvor dygtigt, troværdigt og samvittighedsfuldt de alle udfører deres arbejde, kan de begå fejl. Sagen handler derimod om tilliden til retsstaten. Birthe Rønn Hornbech sagde det meget klart i gårsdagens avis: »Hvis man skal have den optimale retssikkerhed, så har det intet med personer at gøre eller tillid til mig. Så har det noget at gøre med den måde, systemet er bygget op på«.

Netop. Det er skæbnens ironi, at prisen for at forsvare ytringsfriheden skal betales med et retssikkerhedstab.

Andre lande har uden at kompromittere statens sikkerhed indført en juridisk kontrolinstans til at vurdere grundlaget og afgørelsen for udvisning af udlændinge, og i Danmark arbejder man allerede i andre sager med sikkerhedsgodkendte advokater. Det er helt ligetil at indføre en lignende ordning i udvisningssager. Det ville styrke PET’s troværdighed og genoprette tilliden til det ’system’, som Hornbech taler om.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere