I sidste uge var udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på besøg i Jordan og udsendte i den anledning en pressemeddelelse, hvori ministeren udtrykte sin anerkendelse af, at Jordan har givet ophold til 500.000 irakiske flygtninge. »Det er opløftende at se den solidaritet, som Jordan udviser i forhold til de irakiske flygtninge. Til trods for at Jordan er et land, som har knappe ressourcer, forsøger de at tilbyde adgang til det offentlige sundhedsvæsen og uddannelsessystem på lige fod med deres egne borgere«, skrev Tørnæs i sin pressemeddelelse. Man ville gerne have kunnet rose Danmark, der i modsætning til Jordan ikke har knaphed på ressourcer, for at udvise en lignende solidaritet. Men mens udviklingsministeren var i Jordan, meddelte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) Folketinget, at Danmark siden 2003 har taget imod siger og skriver 18 irakiske kvoteflygtninge. Kvoteflygtninge er særligt udvalgt af FN, fordi de har et presserende behov for beskyttelse, er syge eller på anden måde sårbare. Hvert år tager Danmark imod 500 kvoteflygtninge. I de sidste fem år, hvor Danmark har deltaget i krigen i Irak, og dermed haft et medansvar for menneskeflugten ud af landet, har kun 18 af de i alt 2.500 flygtninge altså været irakere. Det er komplet uforståeligt, at den danske regering har vist så ringe ansvarlighed over for den flygtningesituation, den selv har været med til at skabe. Man må dog lade regeringen, at dens politik har været gennemført. Man sørgede for, at den danske asylpolitik skræmte spontane irakiske asylansøgere bort. Af dem, der alligevel kom, blev de fleste afvist og sidder nu i flygtningecentrene. Med Hornbechs svar til Folketinget viser det sig, at heller ikke som kvoteflygtninge var irakerne velkomne i Danmark. Da det for nogle dage siden kom frem, at Sverige var tæt på at indgå en aftale med den irakiske regering om at sende afviste irakiske asylansøgere tilbage til Irak, forstod udviklingsministeren ikke, hvorfor Sverige kunne få en aftale, når det ikke er lykkedes for Danmark. Så må vi til at tage andre metoder i brug, mener Tørnæs og truer med at lukke for den danske udviklingsbistand til Irak. Det falder åbenbart ikke ministeren ind, at den irakiske regerings velvilje over for svenskerne kunne skyldes, at Sverige har levet op til sin internationale forpligtelse og i solidaritet med Irak og dets nabolande påtaget sig et ansvar for de irakere, der blev drevet på flugt af krigen.