BORGERLIGE partier overalt i Nordeuropa har ikke blot accepteret, at velfærdsstaten i dag er et ’nødvendigt onde’, men har reelt omfavnet ideen ideologisk. I dag findes der således ingen toneangivende politiker nord for Bruxelles, der ønsker at rulle velfærdsstaten tilbage. Tværtimod. Ligesom socialdemokrater i begyndelsen af 1990’erne fuldt ud accepterede den borgerlige penge- og finanspolitik som udgangspunkt for enhver videre debat, har ledende borgerlige politikere her i Nordeuropa i dag accepteret den (højre-)socialdemokratiske social- og arbejdsmarkedspolitik. Den dobbelte knibtangsmanøvre er dermed fuldendt.
Spørgsmålet er imidlertid, om tendensen kun er taktisk bestemt? Mener højrefløjspolitikere – fra den britiske konservative leder David Cameron over den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til den svenske leder af Moderaterna, Frederik Reinfeldt – vitterligt, at velfærdsstaten er fornuftig? Eller forsøger de blot at simulere lidt opportunistisk begejstring, fordi de udmærket ved, at velfærdsstaten er populær blandt det dominerende vælgerflertal?
