DEN ENESTE, der hidtil er blevet dømt for meddelagtighed i terrorangrebet på USA 11. september 2001, kan meget vel slippe af krogen. Den tyske højesteret har omstødt den oprindelige dom og krævet en ny sag, hvor forsvaret får adgang til oplysninger og vidner i amerikansk varetægt. Men det kan de ikke få, meddelte de amerikanske myndigheder forleden. Det forekommer absurd, at netop amerikanerne spænder ben for, at de ansvarlige bag terrorangrebet bliver dømt og straffet. Men det er ikke noget enestående tilfælde. Spanske embedsmænd udtalte før sommer til Wall Street Journal, at al-Qaedas celle i Madrid er på nippet til at blive løsladt, selv om undersøgelsesdommeren har stærke beviser for, at de har spillet en fremtrædende rolle i aktionen. Internt i USA trækker sagen mod en al-Qaeda-kriger, der angiveligt ikke nåede flyet, i langdrag. I alle tre tilfælde er problemet, at hverken politi eller forsvar kan få adgang til centrale vidner i amerikansk varetægt. DISPUTTEN mellem den amerikanske regering og retsvæsenet - både de europæiske og USA's eget - går på, om terror skal bekæmpes med militære eller med retlige midler. Bush og Co. opfatter det som et rent militært anliggende og vil derfor ikke dele følsomme oplysninger med civile anklagere - for slet ikke at tale om forsvarere og juryer. Striden drejer sig om de mest højtstående al-Qaeda-folk, som ikke just er samarbejdsvillige. Og presset på dem vil muligvis lette, hvis den efterhånden årelange afhøring bliver afbrudt, lyder den amerikanske bekymring - som er fuldt forståelig, hvis man slår ind på amerikanernes primitive og forkvaklede tankegang. AMERIKANERNE er ret beset amatører, når det gælder terrorisme. De burde være klar til at lære af de nære allierede, der virkelig ved noget. Tyskland, England, Italien og Spanien har smertelige erfaringer med terror og med at bekæmpe uvæsenet. Erfaringen viser, at retsvæsenet - i kombination med en politisk indsats rettet mod grobunden - er effektive instrumenter. Den amerikanske strategi synes derimod at skabe mindst lige så mange nye terrorister, som den nedkæmper på slagmarken. Og vigtigere endnu: Det demokratiske retssamfund, der gerne skulle sejre over terroristerne, forudsætter, at anklagede har adgang til en fair rettergang. Retssamfundet indebærer også, at skyldige så vidt muligt bliver dømt og straffet. Det er skandaløst, at USA ikke vil medvirke til nogen af delene.