Nørrebro samlede sig lørdag eftermiddag i en smuk manifestation af medfølelse med Mustafa Safkir Hsownay, der 27. februar blev dræbt som et uskyldigt offer for bandekrigen.
Anledningen var det ligtog, som Mustafas familie havde arrangeret, og som gav alle mulighed for at følge rustvognen hele vejen igennem Nørrebro. Mange havde besluttet sig for at komme på forhånd, og mange andre sluttede sig spontant til, da de så, hvad der foregik. Begivenheden blev både den markering af sorgen, der kom til udtryk i familiens personlige afskedsord, og en politisk begivenhed i positiv betydning: Kvarteret viste både sin afstandtagen fra bandekrigen og den meningsløse vold – og sit sammenhold på tværs af den menneskelige, etniske og religiøse mangfoldighed i området. Før optoget blev til virkelighed, havde nogle ellers besværet og bekymret sig over, hvad det nu var for noget. Dansk Folkeparti stemplede initiativet som »udansk«, og forsøgte endda at få myndighederne til at forbyde det med den groteske begrundelse, at der var tale om »usømmelig omgang med et lig«. De skulle have munden vasket med sæbe, skulle de. Endnu en gang forsøgte Dansk Folkeparti at stimulere vores skrækscenarier, og det var ikke uden effekt på mediernes forhåndsforventninger. Ville det nu ikke udvikle sig til mellemøstlige udskejelser eller ligefrem optøjer i hjertet af København?
TV 2’s udsendte kameraer snurrede forventningsfuldt, men reporterne endte med at dokumentere et forløb, der var helt igennem fredeligt og positivt. Virkeligheden var så entydigt et signal om fællesskab, at Dansk Folkepartis hysteri kom til at stå helt nøgent i det offentlige rum. Intet kan bringe Mustafa tilbage til hans sørgende efterladte. Men takket være hans families fine initiativ blev hans ligtog et vendepunkt på Nørrebro, der måske kan gøre indtryk selv på bandekrigerne. Som minimum er der sendt et signal til resten af Danmark om, hvor meget andet end kriminalitet og konfrontation, Nørrebro også rummer.
