Påsken er en højtid, også i fodboldens verden.
Alene i de landsdækkende rækker bliver der spillet mere end 80 kampe, samtidig med at de lokale serier for børn og voksne for alvor kommer i gang. En fælles forudsætning for den fornøjelse er, at det går ærligt til, når kampe bliver vundet, tabt eller ender uafgjort. Ellers er det fuldstændig meningsløst at bruge kræfter eller penge på det som henholdsvis aktiv spiller og fodboldforbruger. Derfor er det stærkt alarmerende, når det – som dokumenteret af Politiken tidligere på ugen – viser sig, at aftalt spil tilsyneladende finder sted på højeste niveau i dansk fodbold. Dansk Boldspil-Union (DBU) fik sidste år et sikkerhedsfirma til at gennemføre en undersøgelse blandt de 120 højest rangerede klubber i landet. Af de 81 besvarelser fremgik det blandt andet, at 15 procent af de adspurgte trænere, spillere og ledere har hørt om aftalt spil, at 6 procent kender til bestikkelse af spillere, og at 29 procent tror, at antallet af såkaldt fiksede kampe i Danmark er i stigning. I så lille et talmateriale er de præcise procentsatser vanskelige at bruge til ret meget. At aftalt spil i et eller andet omfang også forekommer her i landet, synes imidlertid at være indlysende. TOPLEDELSEN i dansk fodbold kendte allerede undersøgelsens resultater, da kulturministeren for et halvt år siden bad DBU gøre rede for, hvad der bliver gjort for at undgå svindel. Dengang fik Carina Christensen hverken de opsigtsvækkende tal eller bare oplysningen om, at der var lavet en undersøgelse. Det har hun og de idrætspolitiske ordførere nødtvungent fået nu, men DBU nægter stadig at delagtiggøre offentligheden i omfanget af aftalt spil i dansk fodbold og forholdsreglerne for at komme det til livs. »Undersøgelsen er et internt arbejdsredskab, og den bekræfter os i, at der er en høj moral blandt dansk fodbolds interessenter«, lyder den afstemte reaktion fra administration og politisk ledelse i landets største idrætsforbund. Selv om det efterhånden er svært at blive overrasket over den store sportsgrens ’vi alene vide’-attitude, som kommer til udtryk i holdninger til alt fra doping til den olympiske bevægelse, så er det en hån mod hele det fodboldinteresserede Danmark at efterlade os med tvivlen om, hvor stort omfanget af aftalt spil i realiteten er. Tavsheden svækker dansk fodbolds troværdighed i et omfang, ingen kan være tjent med.
