0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ruslands valg

Der er ikke meget at ønske Rusland til lykke med efter søndagens valg

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SOM VENTET blev præsident Putins parti Forenet Rusland den store vinder ved gårsdagens valg. At højreekstremisten Vladimir Sjirinovskijs parti kom ind på andenpladsen, og Kommunistpartiets stemmeprocent blev halveret i forhold til valget i 1999, var mere overraskende. Fædrelandsblokken, en Kreml-opfindelse til at tage stemmer fra kommunisterne, lykkedes godt med det. Resultatet tyder på, at Putinfløjen vil opnå det ønskede absolutte flertal, som giver den magt til at ændre forfatningen.

Sejren blev sikret af 'varulve' og en milliardær i fængsel. Varulve er navnet på korrupte politifolk, som indenrigsminister Boris Gryslov, leder af Putins parti, startede en kampagne imod som led i valgkampen. Det er endnu kun nogle lavtplacerede politifolk, som er arresteret, men det rettede op på Gryslovs image i befolkningen, der håber, at der endelig bliver sat ind imod politikorruption, som er en daglig plage. Arrestationen af milliardæren Mikhail Khodorkovskij sidst i oktober skabte forhåbninger om, at der nu skrides ind over for de såkaldte oligarker, som i russernes øjne stjal samfundets rigdomme under de tvivlsomme privatiseringer i 1990'erne.

AT LANDETS rigeste mand og nogle sølle politibetjente, der ikke kan få familiebudgettet til at hænge sammen på en statslig sulteløn, nu er buret inde, vil næppe gøre livet bedre for russerne. Det var ikke begejstring, der prægede valget, men apati og desillusionering. Russerne har ingen tillid til Dumaen, men derimod til Putin. De havde 23 partier at vælge imellem, men den opfattelse synes udbredt, at det er bedre med et etpartisystem. Mange partier betyder, at ingen tager ansvar for noget, synes Forenet Ruslands vælgere at mene.

Russernes flertal har stemt for begrænsning af oligarkers magt i det politiske liv. Industriledere især i oliesektoren bliver imidlertid mere talrige i den nyvalgte Duma, end de var i den afgåede. De fleste af dem vil være at finde i Putinfløjens stole. Reformpartierne Jabloko og Unionen af Højrekræfter gik tilbage, fordi Forenet Rusland brugte det intensivt imod dem, at de har modtaget støtte fra oligarker som Khodorkovskij. At flere oligarkpenge er tilflydt Forenet Rusland, har de Kremlstyrede tv-medier fortiet.

Det var Putin snarere end partiet, som russerne stemte på. Ved at give hans fløj dominans i Dumaen er opgaven blev endnu sværere for dem, som kan tænkes at søge at udfordre Putin ved præsidentvalget til marts næste år. Der er ikke grund til at ønske russerne til lykke med valget, hvis man kerer sig om demokratiets skæbne i deres land.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere