Sri Lankas singalesiske flertal har jublet over oprørsleder Velupillai Prabhakarans død, og at De Tamilske Tigre (LTTE), som han stod i spidsen for, har kapituleret.
Den 26-årige borgerkrig synes slut, men uden en løsning i sigte på det sprængfarlige problem, at tamilerne behandles som andenrangsborgere. Der er ikke grund til at begræde, at manden, der opfandt selvmordsbomben, er død. Men det er dybt begrædeligt, at Sri Lankas hær under opgøret med LTTE har behandlet alle tamiler som fjender. Det varsler dårligt for fremtiden, selv om våbnene nu er bragt til tavshed. For konflikten er meget ældre end LTTE, der blev skabt i 1976. Det er en afkoloniseringskonflikt. Da det daværende Ceylon blev selvstændigt i 1948, stod tamiler og singalesere sammen om opgøret med kolonimagten. Men regeringen løb i 1956 fra en aftale om, at begge folks sprog skulle afløse engelsk som officielt sprog. Det blev kun singalesisk til stor tamilsk vrede, der blev skærpet med navneskiftet til Sri Lanka, da regeringen ønskede en buddhistisk singalesisk stat. Der var dengang stor modstand blandt tamiler mod kravet om et tamilsk land, for de levede spredt, mange i Colombo, og længe i harmoni med singalesere. DEN POLARISERING, som skete under borgerkrigen, ødelagde det etniske samliv, som der ikke er meget tilbage af. Tigrenes fald bør ikke ses som tamilernes, selv om regeringen optræder, som om det er tilfældet. Den har ikke erkendt, at varig fred kræver kompromis. Moderate tamiler, som der er flest af, kan ikke længere trues til tavshed af rabiate tigre. Og tilbageblevne tigre kan tænkes at skifte striber, som mange har gjort tidligere. Det er hjælpeorganisationer og medier, som har vist det blodige opgør størst interesse, mens vestlige regeringer hidtil har givet Sri Lankas regering alt for let spil, fordi konflikten er blevet kaldt terrorbekæmpelse. Det må imidlertid bifaldes, at FN vil iværksætte en efterforskning af beviserne for, at hæren har begået krigsforbrydelser. Det samme gælder LTTE’s krigsforbrydelser. Mindst lige så vigtigt er det nu at presse regeringen til indrømmelser over for tamilerne. Og det drejer sig simpelthen om ligestilling imellem tamiler og singalesere. Ellers er det kun et spørgsmål om tid, før tamilske unge igen konkluderer, at kun væbnet kamp nytter.
