Da han blev spurgt om sin mening om ’den vestlige civilisation’ sagde en berømt inder, at »det ville være en god idé«. En berømt kineser var en anelse venligere. Han mente, at »det var for tidligt at sige noget om«. Man mindes begge bemærkninger, når man skal danne sig en mening om Iraks fremtid efter Irakkrigen. I Bagdad fejrer regeringen, at de amerikanske styrker fra i dag trækkes ud af de irakiske byer som første skridt mod den tilbagetrækning fra hele landet, der skal være afsluttet i 2011.
Iraks leder, Nouri al-Maliki, kalder dagen »en stor sejr« og sammenligner den med oprøret mod den britiske kolonimagt i 1920. Direkte adspurgt erklærer han sig som modstander af den internationale invasion i 2003, uagtet at han uden den ikke selv ville være kommet til magten i 2006.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
