PET-kommissionens rapport har været længe undervejs, og alligevel ser det ikke ud til, at den er gået nær så grundigt til værks, som det var tilfældet i Norge, hvor der faktisk blev kastet lys over koldkrigsperiodens ømmeste punkter. Samtidig skærer det i øjnene, at kommissionen er født i en helt anden tid. Omdrejningspunktet for kommissionens arbejde er regeringserklæringen fra 1968, der forbød PET at foretage registrering af borgere alene på baggrund af deres politiske engagement.
Registrering er i internettets tidsalder på godt og ondt blevet en del af hverdagen i et omfang, ingen for 40 år siden kunne forestille sig. Samtidig har vi fået langt større forståelse for efterretningstjenestens arbejdsopgaver.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
