Da Kunstrådet i 2006 fik ideen til, at København skulle have en tilbagevendende samtidskunstfestival, hed rådets formand Lars Liebst.
Da festivalen U-Turn sidste år gik i betalingsstandsning, hed formanden Mads Øvlisen. Midt i forløbet havde Kunstrådet fået ny bestyrelse. Det burde ikke i sig selv være problematisk. Faktisk er en af de gode egenskaber ved de danske kunststøtteordninger, at persongalleriet i råd og nævn med jævne mellemrum skiftes ud. Det bagvedliggende princip er, at magt korrumperer, især hvis man har den i for lang tid ad gangen. I sagen om U-Turn er udskiftningen af Kunstrådets bestyrelse imidlertid blevet et problem. Da festivalen kom i vanskeligheder – både økonomiske og administrative – var det nye Kunstråd i første omgang behjælpelig med en underskudsgaranti, men senere måtte festivalen alligevel gå i betalingsstandsning.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.