Mennesket er et robust væsen. Det er det eneste – og absolut eneste – lyspunkt i gårsdagens beskrivelse af en 14-årig pige, som har været fastspændt og udsat for 180 tvangsovergreb. Pigen, som overgrebene gik ud over, har det efter omstændighederne godt og forsøger nu at samle stumperne til et normalt liv.

Men ingen kan være i tvivl om, at hun resten af livet skal slæbe rundt på det smertelige mareridt og oplevelsen af magtesløshed, der følger den fatale behandling og sammenlagt 14 måneder bæltet til en seng op til 20 timer i døgnet. Vi har stillet spørgsmålet før, men bliver nødt til at gøre det igen: Hvordan i alverden er det kommet så vidt i Danmark?