Heldigvis er der ingen, der tvinger butikker i Danmark til at holde åbent døgnet rundt, 365 dage om året.
Det ville også være absurd, hvis staten oppefra og ned skulle dekretere, at ingen butikker måtte lukke – og ekspedienterne så skulle sidde som ensomme brandvagter midt om natten. Men det modsatte er mindst lige så formynderisk. Det gavner ikke samfundet, at staten bestemmer, hvornår butikker må lukke og åbne. I stedet bør det være op til forretningsejerne at forhandle overenskomster på plads med deres ansatte, så det er muligt at holde åbent, når der er kunder i butikken. Alt andet er et bureaukratisk levn fra tiden, før Danmark blev moderne. Isoleret set er det derfor mere end fornuftigt, når erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) nu lægger op til at justere lukkeloven, så det fremover kun er forbudt at drive forretning på kristne helligdage. Forslaget er mere vidtgående end tidligere småjusteringer og vil efter 2012 føre til en mærkbar frisættelse af detailmarkedet. Efter årtier med nostalgisk snak om små købmænd og søndagsprædikener er det opløftende, at Lene Espersen fremlægger et fremadrettet forslag, der vil gavne alle mennesker i beskæftigelse. Alle parter har dog ikke været tæt inde i forhandlingerne, herunder fagforeningen HK. Den lukkede tilblivelsesproces betyder, at det nu må være tid til en mere åben debat om forslagets detaljer. Og her er der grund til at overveje, om butikkerne fortsat skal tvinges til at holde lukket på protestantiske helligdage. Hvis medarbejderne kræver det i overenskomsten, så ok. Eller hvis kunderne alligevel ikke kommer, så ok. For selvfølgelig skal ingen være tvunget til at holde åbent på særlige dage. Men der er behov for at diskutere, hvorfor den danske stat fortsat skal bestemme, at nogle butikker ikke må holde åbent på f.eks. store bededag eller anden pinsedag.
