Privatmennesket Svend Auken døde alt for tidligt.
Men som offentlig person fik han et endeligt, han kan være tjent med: Han døde, mens det stadig står lyslevende i vores bevidsthed, hvem han var, og hvad han stod for. Han bar de mange måneders sygdom med imponerende åbenhed, værdighed og varme. Hans hoved og hjerte fortsatte med at funkle, mens kroppen var ved at give op. På mange måder er Svend Auken den Bill Clinton (USA’s præsident 1993-2001), Danmark aldrig fik.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
