Det er som regel dejligt at få ros, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så ikke så fornøjet ud, da hans russiske kollega, Vladimir Putin, roste den danske regering for, at Danmark som det første nordiske land har godkendt den russisk-tyske gasledning Nord Stream gennem sit farvand.
Løkke Rasmussen ville ikke »tage æren«, men lagde vægt på, at det var en rent teknisk beslutning fra Energistyrelsen. Han erklærede sig dog »tilfreds med, at Rusland er tilfreds med vores beslutning«. Putins vigtigste dagsorden på deres fælles pressekonference i Moskva var Nord Stream, ikke klima, som Løkke Rasmussen ville tale om.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.