Leder af<i>ltm</i>

»Pamperne trænger til mere modspil«

Lyt til artiklen

Midtvejsvalg eller ej, dagens kommunalvalg har ikke sat gang i ophedede debatter i alle landets 98 kommuner. Selv om kommunerne er blevet større, og byrådene har fået flere ansvarsområder, er det lokale græsrodsengagement ikke vokset. Passiviteten er et paradoks. Alle borgere har en klar holdning, når først der er truffet beslutning om at lukke en lokal skole. Alle har også en skarp holdning, når en pårørende må vente for længe på sygehusbehandling. Alligevel er det ikke alle, der stemmer til kommunalvalget.

En halv million vælgere er stadig i tvivl Et kryds i dag vejer ellers tungere end ved alle andre valg i Danmark: For det første har hver enkelt stemme større demokratisk vægt, netop fordi der er færre, der stemmer lokalt end ved folketingsvalg. For det andet påvirker hver vælger de politiske prioriteringer mere direkte end ved landspolitiske valg, fordi kommunerne forvalter den største del af de offentlige budgetter. Danske kommuner hører til de mest magtfulde i verden. Få andre steder har lokalpolitikere så meget indflydelse over så mange penge. Politikerne på Christiansborg har ganske vist forsøgt at erobre initiativet og er begyndt at blande sig i alt mellem himmel og jord med både detailkontrol og verdensfjern symbolpolitik. Men det er stadig kommunalpolitikerne, der træffer de vanskelige beslutninger, som kan mærkes konkret i hverdagen. Brug for yngre engagement Køligheden over for kommunalvalget kan forklares med fraværet af store principielle diskussioner og de ikke altid lige karismatiske lokalpolitikere. Udbuddet af kandidater er bestemt ikke særligt imponerende i de fleste af landets kommuner. Lokalpolitik er ikke forbundet med en prestige, der tiltrækker de kvikkeste hoveder fra alle sociale lag. Derfor er der grund til at overveje, hvordan byrådsarbejdet fremover kan professionaliseres og opgraderes teknologisk, så flere yngre og erhvervsaktive vil engagere sig. I alle kommuner er det dog heldigvis muligt at sammensætte et kvalificeret byråd. Derfor er der ingen dårlige undskyldninger for at undlade at stemme. De dårligste politikere bliver kun valgt, fordi sofavælgerne ikke går ned og stemmer på andre og bedre kandidater. Velfærdssamfundet har brug for at blive udfordret dagligt og kontant af holdningsmennesker, der har opbakning i lokalsamfundet. Gå ned og brug din stemme i dag – og få dermed genopladet din borgerret til at kunne brokke dig højlydt i de kommende fire år. Pamperne trænger til mere modspil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her