Magtspillet kendes fra andre krimidramaer, der sendes to minutter i tolv: en ’bad cop’ og en ’good cop’; to betjente – en aggressiv og en empatisk – der forsøger at forvirre slynglerne ved at sende modsatrettede signaler. Det forestående klimatopmøde i København, COP15 – en forkortelse for ’Conferences of the Parties’, en FN-møderække, der fortsætter næste år i Mexico – har i de seneste uger udspillet sin rolle som ’bad cop’.
Det bliver ikke i København, at verdens ledere sætter sig sammen og forpligter sig på en global klimaaftale. Signalerne har mildest talt været modsatrettede og selvmodsigende i de seneste uger og måneder. Men tendensen har længe været klar: København er kun spil for galleriet. De svære beslutninger er – igen – udskudt til næste år, ligesom man tidligere har sat mål, som endnu ikke er blevet indfriet, i både Rio de Janeiro i 1992 og i Kyoto i 1997. Som verdenspolitibetjent har FN-systemet svigtet som ramme for forpligtende realpolitiske forhandlinger om et for kloden presserende problem.
