Året slutter med en ubetinget god nyhed. Dansk økonomi er begyndt at vokse igen. I tredje kvartal steg bruttonationalproduktet med 0,6 pct. Ikke prangende. Men i lyset af, at økonomerne frygtede endnu et kvartal med negativ vækst, er det en lettelse, at dansk økonomi ikke bliver yderligere medtaget. Siden det økonomiske aktivitetsniveau toppede i 2007, er der skåret 7 pct. af bruttonationalproduktet, og der er forsvundet 130.000 job. Samtidig er underskuddet på statsfinanserne eksploderet. Statsgælden vokser med over 200 mia. kr. de næste par år. En gældsopbygning, som efterlader en gigantisk regning til de kommende generationer. LÆS OGSÅRegeringen opbygger gæld på 223 milliarder Glæden over, at økonomien vokser igen, kan derfor ikke overskygge det faktum, at der forestår et meget stort oprydningsarbejde efter et årti, hvor uansvarligheden fik frit løb i den økonomiske politik. Kombinationen af VK-regeringens ødsle skattelettelser og Dansk Folkepartis gavepolitik har skabt så store ubalancer i dansk økonomi, at selv ikke de gigantiske indtægter fra Nordsøolien har kunnet dække hullerne. Situationen er uholdbar. Pengene vælter ud af statskassen, og konkurrenceevnen er voldsomt forringet. Der er behov for, at hele det politiske spektrum erkender, at tiden er kommet til en genoplivning af en ansvarlig økonomisk politik. Ikke tid til politiske drillerier I al sin enkelhed betyder det, at der skal være en plan for, hvordan staten får de penge i kassen, den deler ud. Når vi de kommende år skal hjælpe beskæftigelsen i gang igen, er det helt afgørende, at det ikke sker i form af flere ufinansierede tiltag, men at det sker i form af kløgtige investeringer, som giver et samfundsgavnligt afkast. En genoplivning af den økonomiske ansvarlighed omfatter også arbejdsmarkedet. Det bør stå klart for alle parter, at vi ikke kan bevilge hinanden store skattelettelser og store lønstigninger på samme tid. Næste års overenskomstforhandlinger bør have fuld fokus på at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Det er først og fremmest regeringens ansvar at genoplive en ansvarlig økonomisk politik. Og det kan være fristende at lade Løkke stege i sit eget fedt. Men dansk økonomi er så ilde ude, at tiden ikke er til politiske drillerier. Det er oppositionens forbandede pligt at række hånden frem og bidrage til at skabe en holdbar økonomisk politik. Erfaringen har vist, at Løkke ikke kan selv.