Leder af<i>ltm</i>

Burkafarcen er et vendepunkt

Lyt til artiklen

De store partier står afklædte tilbage efter farcen om burkaer. Det Konservative Folkeparti er mentalt kortsluttet, mens Dansk Folkeparti har lidt et sjældent nederlag i værdipolitikken. Socialdemokraterne har halset forvirret bagefter i månedsvis og lovet at ville støtte alle stramninger, med SF som ekko. Det eneste forbehold har været, at et burkaforbud ikke måtte stride mod – grundloven. Ingen af de store partier har evnet at holde virkeligheden op mod de mest basale idealer om individuel frihed. Fordomme har i stedet hvirvlet rundt i luften uden principielle holdepunkter. S og SF har ikke haft et reelt alternativ at stå imod med. Paradoksalt nok er Venstre det eneste af de store partier, der nu er landet nogenlunde sikkert på benene efter kolbøtterne om et burkaforbud.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandede sig i går op til at afvise forslaget fra de konservative og Dansk Folkeparti om et direkte forbud mod særlige beklædningsgenstande – og viste dermed med tiltrængt tydelighed, hvem der bestemmer ’dress-koden’ i dag. Parodi Allerede da Justitsministeriet konkluderede, at et burkaforbud ville stride mod grundloven, burde statsministeren dog have droppet vildfarelsen. Løkkes ubeslutsomme forsøg på at gøre sig fri af Foghs sorte skygge har udviklet sig til en parodi. Men bedre sent end aldrig. Venstrefolk har for første gang i årevis fremført liberale argumenter og vundet et opgør i værdikampen. Under Fogh var det hver gang og uden tvivl altid de nationalkonservative argumenter, der overtrumfede. Men i burkasagen har liberale medlemmer af Venstre vundet selvtilliden tilbage og udfordret den gamle magtbastion i Dansk Folkeparti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her