Irakerne brænder efter demokrati.
Parlamentsvalget søndag viste, at de er villige til at trodse alle farer for at komme til valgstederne. Trods trusler, trods selvmordsbomber, trods mortergranater: De kom alligevel og afgav deres stemme. Hvis selve valghandlingen var nok til at definere demokratiet, så var der demokrati i Irak. Men der er ikke demokrati i Irak. Der er et håb om demokrati, et skrøbeligt håb.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.