Der gik ikke mange øjeblikke, fra drabschef Ove Dahl havde sagt, at »rumænerne er skruppelløse«, til næstformanden i Det Radikale Venstre, Zenia Stampe, havde meldt ham til politiet for racisme.
Både politimandens udtalelse og politikerens reaktion vidner om hurtige reflekser, der næppe vil forstyrre nogens fordomme, hverken om politiet eller om politikere fra Det Radikale Venstre. Men lige i situationen var politimanden nu nok nemmest at forstå. Ove Dahl sagde også, at »de slår ihjel for et par hundrede kroner«, og »det er en helt anden kultur«.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.