I dag siger vi tillykke til dronning Margrethe, der fylder 70. Hun er vores statsoverhoved, hun er en personlighed, og hun har – sammen med sin familie – arbejdet hårdt og længe for det danske fællesskab. Som monark og menneske gør hun det godt, og hun fortjener dermed den hyldest, hun stiller op til i disse dage. Men at vores monark fylder sin rolle ud på en måde, som langt de fleste af os er tilfredse med, begrunder ikke i sig selv monarkiet som institution. At dronningen og hendes familie gør det godt, er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at Danmark fortsat skal være et kongedømme.

I et demokratisk samfund kræver det arrangement en begrundelse, ligesom det i det hele taget gælder, at hverken institutionen eller personerne kan være hævet over kritik. Et eksempel er kongehusets økonomi: Det er på høje tid, at der bliver skabt gennemsigtighed om det sammensurium af apanage, skattefrihed, privat formue og store indirekte tilskud, der er dagens virkelighed. Det er også nærliggende, at en kommende grundlovsreform fjerner selv den teoretiske risiko for, at kommende monarker skulle blande sig i for eksempel regeringsdannelsen.