Der verserer en omfattende italiensk og international straffesag mod en flok gravrøvere og hælere, der navnlig opererede i 1970’erne. Vi har i artikler beskrevet sagen og ikke mindst den danske vinkel: Glyptoteket i København har købt kostelige sager, som stammer fra gravrøverierne. Det er en elementær journalistisk opgave at beskrive virkeligheden. Og virkeligheden er, at denne sag verserer. Hvad man skal mene om den, er et andet spørgsmål. Men mærkeligt er det, at museumsfolk har noget imod, at sagen overhovedet beskrives. Tavshed får den jo ikke til at gå væk. Og de inspektører og direktører på Glyptoteket, som selv har sørget for at ændre praksis, har da slet intet at skjule. Det kan højst være irriterende for dem at skulle forklare en tidligere tilstand, hvis det derved kommer til at se ud, som om denne tilstand – løbende handel med gravrøvere – også i dag ville være den bedste. Det er der ingen, der mener. Et helt andet spørgsmål er, om de stjålne genstande skal leveres tilbage. Og dette spørgsmål kræver nok et minimum af historisk overblik, hvis det skal kunne besvares. Et overblik, som kulturminister Brian Mikkelsen mildt sagt ikke demonstrerer, når han udtaler, at hvis der er stjålne sager på danske museer, så skal de leveres tilbage. Tog man konsekvensen af den udtalelse, ville Mikkelsen gå over i historien som den minister, der tømte de danske kulturhistoriske museer for genstande. Der er rigtig mange museumsgenstande, som er kommet til Danmark uden momsregistrerede regninger i århundredernes løb. Og i en globaliseret verden, hvor alle gerne vil oplyses om de andres kulturer, er det vel også i alles interesse, at kulturernes fysiske udtryk kan beskues så mange forskellige steder som muligt. De konkrete etruskiske satyrer, stridsvogne og andre sager, som netop nu er konfliktens kerne, står vel egentlig betydeligt bedre hos de dygtige og entusiastiske museumsfolk på Glyptoteket end på et fjernlager i en forstad til Rom. Etruskermuseet kan knap rumme mere. Et synspunkt, som selv italienerne jo hælder til, når de glade indgår samarbejde om gensidig forskning og udlån. Er 1970 en magisk dato? Opstod der en særlig museumsmoral netop det år? Næppe. Der er ikke nogen dybere forskel mellem tyvekoster fra 1970 og 1870, end at de første er røvet i mands minde. Sagen må ses i sin historiske sammenhæng. Ingen grund til forargelse. Hverken over museet eller over journalistikken.